To engle små os følge, hvor vi gå

følfod på skrænten bag halmfyret, 30. marts 2014, Klintholm gods, et sikkert forårstegn marts måned, tidlig op, gå med bare tæer i morgenduggen og nattefrosten, for sundhed og velvære, morgenbrisen kysser de nøgne skuldre. godt for følesansen og blodomløbet. fortsættes i april Se, træerne løves af ungt begær. På brinken de følfod bærer En blomst så trodsig gul, som en ed Mod dagens solgrønne herlighed, At ukrudt evigt skal være. Thøger Larsen

Velkommen til min hjemmeside

Menneskets engle*
Smaadigte og Reiseminder 1832
B. S. Ingemann
 

Mel. Rudolph Bay 1832

 

    To engle små

    Os følge, hvor vi gå,

Usynlig de på vore skuldre hvile.

    Ved højre kind

    Den ene titter ind

I sjæl og øje, når vi kærligt smile.

 

    Hver ærlig id

    Han skriver op med flid;

Hver tanke from og god, han tro bevarer.

    Hvert palmeblad

    Han straks forsegler glad;

Hver midnat han til Allah med det farer.

 

    Med strenge flid

    På hver uærlig id

Og på hver ufrom tanke ser den anden

    Ved venstre kind

    Han ser i øjet ind

Og læser brødens dunkle skrift på panden.

 

    Hvad ondt han så,

    Han straks opskrive må;

dog tøver han en stund med seglets gemme.

   Råb til din Gud

   Og englen sletter ud

Hvad angerfuld du bad din Gud forglemme.

 

    Men vender du

    Før midnat ej din hu,

Og angerståren ej dit øje væder –

    Dit syndebrev

    Forsegler han, der skrev –

Men – englen på din højre skulder græder. 
  *arabisk bøn.

En gave til religionshistoriker Johannes Ferdinand Fenger, mens han er på rejse i Grækenland 1831, fra en tyrkisk lærd Mehemet Effendi.
http://www.youtube.com/watch?v=rV_Qn8uHIIo